Effektiv mod dybe, brede ar
Gode og permanente resultater
Effektiv behandling af aknear
Subcision er den mest effektive behandling af såkaldte bølgear (“rolling scars”). Subcision er et kirurgisk indgreb, som udføres i lokalbedøvelse på klinikken i Odense. Behandlingen er særdeles effektiv til behandling af fordybede ar af typen rolling scars (bølgear) i ansigtet, som typisk er opstået efter svær akne.
Fordybede ar er ofte forankrede i underhuden med tråde af arvæv. Hvis disse tråde ikke løsnes, vil man ikke kunne opnå en tilfredsstillende udglatning af den arrede hud.
Subcision blev introduceret i Danmark i 2014 af speciallæge i dermatologi Emil Henningsen.
Efter behandling med subcision og micro-needling
Før behandling
Warning: Invalid argument supplied for foreach() in /var/www/acnespecialist.dk/public_html/wp-content/plugins/collapse-content/template/content.php on line 49
Subcision er ikke smertefuldt, da huden er lokalbedøvet. Det mest ubehagelige ved subcision er lokalbedøvelsen, som vil svie og stikke i huden i få sekunder.
Alle mindre hudoperationer medfører en mindre risiko for blødning og hudinfektion. Subcision foregår helt overfladisk i huden uden væsentlig risiko for skade på blodkar og nerver. Da de øverste lag af huden forsynes med små blodkar, kan man ikke undgå let til moderat blødning, hævelse og misfarvning under og efter behandlingen, som vil aftage over få uger. Efter 2 dage kan misfarvning dækkes med make-up.
Sjældent vil en lille blodansamling under arret kunne mærkes, og hvis den generer, kan den ofte reduceres ved at massere området få minutter nogle gange dagligt. Alternativt kan man sprøjte få dråber binyrebarkhormon ind i blodansamlingen, hvorefter den hurtigt vil opløses.
AcneSpecialisten har endnu ikke haft patienter med infektion efter subcision, men ved tiltagende smerter, hævelse, rødme eller feber skal du søge læge omgående, og det kan være nødvendigt at starte behandling med antibiotika, fx Dicillin.
Huden holdes ren med en mild ansigtssæbe morgen og aften og påføres herefter en bakteriedræbende salve i 5 dage. Hvis der trækker væske ud af såret, kan der anvendes plaster eller en sugende forbinding.
For at forebygge, at artråde under arrene gendanner sig efter subcision, kan man injicere små dråber filler af hyaluronsyre under arrene - denne teknik kaldes "subcision-filling" eller "tunnelering-filling”. Filleren virker som en buffer i det hulrum, som opstår under arret ved subcision. Mine erfaringer og de foreløbige resultater i studier tyder på, at filleren har en langvarig eller permanent virkning. Kombinationen af subcision og filler gentages efter 2 uger, når hævelsen har lagt sig og filleren er faldet til i huden under arret. 2 uger efter seneste behandling med subcision-filling kan andre behandlinger anvendes.
AkneSpecialisten kombinerer ofte subcision med fraktioneret eller resurfacing CO2 eller Erbium laserbehandling, peelinger, TCA cross og andre behandlinger. Forskellige ar kræver forskellige behandlingstyper for at opnå det bedste resultat. Alle behandlinger udføres på vores klinik i Odense, og subcision udføres kun af speciallæge Emil Henningsen. I vores videoer kan du se behandling af aKne ar med flere forskellige behandlingsteknikker.
Hvordan ser en behandling ud?
Du kan se behandling af aknear med subcision i videoen.