Rolling scars/brede, dybe aknear
Filler + subcision/tunnelering
Gode og permanente resultater
Effektiv behandling med filler mod aknear
Hos AkneSpecialisten anvendes filler i kombination med subcision / tunnelering til behandling af dybe rolling scars aknear .
Resultatet holder i flere år – og i nogle tilfælde er resultatet permanent.
Før behandling med filler
Efter behandling med filler
Fillers bliver hovedsageligt brugt til at fylde eller erstatte tabt volume i huden. Fillers giver en omgående dosis af kollagen, som kan udglatte ujævnheder, fuger, rynker og linjer. AkneSpecialisten bruger fillers som består af et naturligt stof og er allergivenligt.
Dybe aknear af typen rolling scars (bølgear), som typisk sidder på kinder og tindinger, er velegnede til behandling med filler. Rolling scars mangler fylde / substans, hvilket korrigeres med filler. Rolling scars er ofte fikseret med artråde i underhuden, som kan løsnes med en nål ved en behandling, der kaldes subcision eller tunnelering. Med at anvende subcision / tunnelering og filler i kombination kan vi reducere rolling scars med op til 90 %.
Ved forundersøgelsen vil hudlægen undersøge, om filler kan hjælpe mod dine aknear. Vi vil informere om, hvilken filler der behandles med, hvilket område der skal behandles og drøfte det forventede resultat. Behandling med filler består af injektioner på huden i behandlingsområdet med en tynd nål, hvorved filler sprøjtes ind under arret. Vi kombinerer altid filler med tunnelering eller subcision, hvor arret undermineres med en nål, så eventuelle artråde løsnes, inden filler lægges ind under arret.
Der kan evt. påføres en bedøvelsescreme før behandlingen, som reducerer smerte og ubehag. Behandlingen varer 20-40 minutter afhængig af hvilket område og hvor mange ar, der skal behandles.
AkneSpecialisten tilbyder forskellige fillers, som består af hyaluronsyre, fx Belotero Balance eller Juvéderm. Vi vil rådgive omkring hvilken filler, der vil passe til din behandling og drøfte det forventede resultat under forundersøgelsen.
Umiddelbart lige efter behandlingen med fillers, kan du forvente en lettere rødme og hævelse – dette er helt normalt. Disse symptomer er blot midlertidige og vil forsvinde i løbet af en dag eller to. En let make up må gerne påføres, hvis man ønsker dette. Størstedelen af de patienter der bliver behandlet med fillers, føler sig komfortable nok til at vende tilbage til arbejdet eller dagsaktivtiteter umiddelbart efter behandlingen.
Der kan opstå blå mærker en dag eller to efter behandlingen, men dette vil forsvinde efter 3-5 dage.
Holdbarheden af behandling med filler i kombination med tunnelering / subcision er generelt god og længere end ved brug af fillers til andre formål, fx behandling af rynker. Vores erfaringer hos AkneSpecialisten og resultatet af foreløbige studier viser, at effekten varer i flere år - og i nogle tilfælde er resultatet formentlig permanent.
Filller kombineres oftest med andre behandlinger mod aknear. Ved behandling af fikserede “rolling scars” vil fillers ofte kombineres med subcision / tunnelering. Fillers kan også kombineres med laserbehandlinger eller TCA cross, hvilket vi kan rådgive dig om ved forundersøgelsen. Det er vigtigt at huske, at det er typen af aknear, som er afgørende for valg af behandling.